Pseudovidenskab i praksis, sukkererstatninger og Coconut Cups til ketose

Jeg havde en, desværre, velkendt irriterende oplevelse i går. Jeg er ikke til fanatisme... sådan overhovedet. Ej heller den missionerende del af det.
Derfor var det lidt af en anstrengende oplevelse jeg havde i går i en unavngiven helsebutik i går. Unavngiven fordi jeg ofte er yderst tilfreds med deres service og desuden ikke har lyst til at bruge min blog til at hænge individer ud;-).
Jeg havde behov for ekvipering på sukkerområdet. Min mand har et enormt følsomt blodsukker og har derfor behov for sukker der har et meget lavt glykæmisk index. Jeg har forsøgt mig med at bruge alle typer sukrin og diverse steviablandinger uden at være tilfreds med smagen. Sukrin Gold er det som har været den bedste erstatning, men hvis man bruger større mængder end en skefuld, så får man denne dér kolde fornemmelse på tungen og jeg er ikke fan. Stevia smager af lakrids... det vil garanteret fungere i min lchf version af Marcus Grigos lækre lakridssmåkager, men derudover synes jeg det er lidt svært med lakridssmagen.
Nå men ihvertfald så endte det med, at ekspedienten rådede mig til at købe palmesukker (GI på 35). Sandt nok det er i den lavere ende, men det ligger en del højere end sukrin og stevia som har et GI på 0... Jeg valgte istedet birkesød (GI 7). Jeg ville sagtens kunne spise palmesukker uden den store reaktion, men det kan min mand ikke. Det ville helt sikkert trigge hans sult og sukkertrang. Så må vi lave en kage for at teste birkesød - hvilket hårdt liv man lever;-). Måske en Gateau Marcel? Se måske næste indlæg;-)
Min store fejl var, at jeg imens vi stod og snakkede, nævnte LCHF. Jeg tænkte ikke det ville virke radikalt, eftersom de fører samtlige LCHF-venlige produkter i butikken. Boy was I wrong! Jeg fik et ægte skolelærer-blik med kommentaren "ja det må man jo ikke spise for længe!"...???. Jeg spurgte den, nu knap så flinke, ekspedient ind til hvorfor, hvorpå jeg fik svaret at det jo kun gik ud på at spise smør, bacon og rødt (?) kød. Og hér knækker filmen for mig. Det er helt ok at alle ikke kender til LCHF kost, men når man står og prædiker, så skal man altså have styr på det! Ellers så lad være med at sige noget! Ligegyldigt hvad min respons var, forsøgsvis venlig og imødekommende, så var der intet der gik ind. Jeg ved ikke hvor mange gange hun nævnte de gavnlige faktorer ved quinoa, men det var mange! Problemet var bare, viste det sig, at hun hun tog udgangspunkt i at være veganer. En kommentar som "hvis det er godt nok for veganere er det nok også godt nok til dig". Hmmmm. Men nu ER jeg jo ikke veganer, så hvad med at tage udgangspunkt i mig, i stedet for din egen pseudovidenskab? Ikke at den videnskab jeg forholder mig til er bedre. Det er ligeså meget pseudo, men jeg forholder mig til hvordan MIN krop har det. Jeg ville være godt naiv hvis jeg troede jeg kunne diktere en kost som virkede for alle? Vi er så forskellige og har så forskellige behov. En triathlonudøver har brug for en masse kulhydrat, for at få sukker nok til de langvarige kropsudøvelser. Jeg dyrker pilates og yoga. 1 time ad gangen. Højst. Mit behov er anderledes. Punktum! Jeg prædiker ikke og vil ikke prædikes for, når mit formål var så uskyldigt blot at købe noget sukker.
Det er det dér med at holde sig indenfor sin egen banehalvdel. Kan vi ikke bare gøre det? Jeg ved godt at LCHF er udsat for en masse debat og fair nok. Vi kan alle bruge en opposition, men jeg er så træt af, at folk gør sig kloge på LCHF, når de i bund og grund ikke har sat sig ind det. Specielt mennesker som er ansat i en rådgivende stilling, de har et ansvar føler jeg. Men nok om det lige nu. Videre;-)

Til min blodsukkerpåvirkelige mand har jeg lavet de her Coconut Cups, som jeg fandt hos Frk. Sveske. Jeg har tweaket opskriften lidt, da jeg havde glemt at købe peanutbutter. i stedet miksede jeg lidt hjemmelavet mandelsmør sammen med lidt kakaosmør og de gik rent hjem hos herren. Meningen er at de skal give mæthed i form af ekstra fedt, når sulten kommer udenfor måltiderne. Jeg forsøgte mig med agavesirup (meget meget lidt) men det endte med at ligge i bunden af formene, så jeg ville nok bruge et andet erstatningsprodukt eller helt undvære.

Ingredienser:

12 stk

90 gram kokosolie (brugte ekstra jomfru kokosolie)
20 gram raw kakaopulver
15 gram mandler blendet til smør
15 gram kakaosmør
2 dråber agavesirup (don't;-))

Fremgangsmåde:
Smelt kokosolien i en lille gryde. Tag 1/3 fra i en skål mens den resterende del - 2/3 - blandes med kakaopulver og evt. sukkererstatning. Fyld 12 mini muffinforme eller chokoladeforme med cirka 1 tsk kakaoolie og stil på køl indtil de er stivnet. Imens blendes mandlerne og blandes med opvarmet kakaosmør. Blandingen tilsættes den resterende rene kokosolie. Dette fordeles ovenpå den stivnede masse i ét lag cirka 1 tsk per form. ind på køl igen. Derefter lægges det sidste lag kakaoolie på - og køl. Efter cirka 10 minutter er de klar til at spise.
Skal opbevares på køl.